Hverdags tanker

Babyshopping // Voksipose

Ønskelisten over babyudstyr er ikke mindre, bare fordi man er anden gangs mor – tvært i mod.
Junglen over babyudstyr er heller ikke blevet mindre siden for 4 år siden, igen nærmest tvært i mod. Selvfølgelig har man nogle favoritter, som man ikke kunne leve uden ved første barn, som helt sikkert skal have en chance til ved andet barn. Her i blandt har jeg f.eks. Voksiposen, som var et absolut vidunder, mens Luca var lille. Han elskede at sove i den og jeg elskede, at den var nem at have med overalt og at han kunne ligge på den, foldet ud, på gulvet når vi var ude, som en form for legetæppe. Kan slet ikke forestille mig en tur i svømmehallen, uden at have Voksiposen med. Så den får sin anden ungdom, efter nogle år på loftet, sammen med baby nr. 2, her om nogle måneder. Vi har derfor heller ikke investeret i en lift, da vi har tænkt os, kun at bruge Voksiposen. Vi har derfor lagt bærepladen i og så valgt at købe en madras og lagt ovenpå, så hun ligger lidt blødere, når hun sover i barnevognen. Specielt fordi vi starter ud med at bruge sommerdynen og den er ikke ligeså tyk og blød, som vinterdynen – sjovt nok. Vi må se om det fungere optimalt, lever op til forventningerne og dækker vores behov – ellers må vi købe en lift når hun er kommet til verden.

img_0101
img_0102
Som man kan se på vores, er den lidt misfarvet pga. bl.a. sol, men også fordi den blev brugt, stort set hver dag i et halvt år – men den fejler absolut ingenting. Glæder mig til at gøre den til en del af mit liv igen 🙂

Der findes rigtig mange lækre alternativer til Voksiposen, fra andre mærker, som f.eks. Sleepbag og BRIO duniduo. Vi valgte i sin tid posen fra Voksi, fordi det var den vi var blevet anbefalet og vi undersøgte faktisk ikke andre alternativer – så chancen for, at vi kunne have været blevet ligeså glade for et andet mærke, er absolut sandsynligt. Så længe der bare er mulighed for, at man kan skifte mellem sommer- og vinterdyne.

Listen nedenfor, er over de ting, vi har valgt at købe til baby eller i hvert fald overvejer at købe inden hun kommer til verden. Jeg vil i senere indlæg, komme mere ind på hvorfor, vi lige netop har valgt som vi har gjort og hvad tanken er bag. Det kan evt. bruges som inspiration, hvis man ligesom os, synes at det nogen gange er svært, at finde hoved eller hale i hvad man skal vælge.
Mit råd er, lad være med at gå i panik – man kender alligevel først sit barns behov, når det er kommet til verden og før det, kan man kun gå efter de basale nødvendigheder. Jeg investerede i rigtig mange ting, da jeg ventede Luca, som jeg aldrig fik brugt og den fejl har jeg helt sikkert lært af og taget med mig i denne graviditet.

Soveværelse:
Natures Sway Slyngevugge, Organic
2x babydyner (Det er virkelig rart at have en ekstra i tilfælde af gylp eller uheld – specielt om natten)
Babysengetøj (Hjemmelavet og fra da Luca var baby – men vi har også købt nye fine sæt fra Cam Cam og Ferm Living)
Hjemmelavet babynest
Musikuro

Pusleplads:
Leander puslepude, Matty i dusty grey
Ida Ising Voksi pusletaske
Uro
Sebra tremmeseng (investere vi først i senere, når hun skal begynde at sove inde på Luca’s værelse)
Sengerend fra Cam Cam

Barnevogn:
Baby Jogger City Elite
Baby Jogger Deluxe Pram
Regnslag
Barnevognskæde

Transport:
Autostol 0-13kg., lejer vi til at starte med hos BabySam
Voksipose, Classic m. bæreplade og madras
Ergo baby 4D-hybridvikle
Ergo baby 360 bæresele

Pleje, mor og baby:
Natursutter eller MAM
Olivias Tryllesalve
Stokke Flexi Bath + Newborn support
Lansinoh HPA Lanolin brystcreme
Joha, uld ammeindlæg

Mangler vi mon noget ??!!! 🙂

Xx, Camilla

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hverdags tanker