Siden 20 ugers scanningen, som jeg skrev om sidst, er det hele gået ret stærkt. Faktisk er det på nuværende tidspunkt 14 uger siden og jeg kan ikke rigtig forstå hvor tiden er blevet af. Til gengæld tænkte jeg, at det var tid til en lille update i forløbet af graviditeten. Som tidligere nævnt, var første fødsel ikke helt uden komplikationer og da min jordemoder hørte om mit første forløb, satte hun en tid op med en speciallæge. Både så vi kan finde ud af hvad der skal ske, for ud det skal hun jo på et tidspunkt – men mest af alt, for forhåbentligt at fjerne de fleste af mine bekymringer, før nummer to fødsel. Samtalen med speciallægen klarede...

Jeg har aldrig rigtig været bange for noget, udover selvfølgelig det gængse som, mørke kældre, lofter og store edderkopper. Men jeg har aldrig været sådan frygt-helt-ind-til-benet bange. Selvfølgelig har jeg som barn, da man blev præsenteret for døden og begyndte at forstå hvad den indebar, været bange for at miste min mor og far, min dengang ubetinget tryghed. Men jeg har aldrig mærket den frygt før, som kommer sammen med at blive mor. Jeg har været ung og udødelig og aldrig sådan rigtigt skænket min egen død en tanke, før jeg blev ældre og specielt før jeg blev mor. Luca kom til verden og præsenterede mig for en kæmpe kærlighed, der kun er vokset siden og som ikke kan beskrives...