Barsel og den første tid

Jeg havde egentlig skrevet et indlæg om barsel – som for mit vedkomne, starter på fredag d. 7/7. Men sidste fredag blev der vendt lidt op og ned på det hele, da jeg måtte tage til læge med konstante smerter i mit bækken. Jeg har været øm længe og har skulle tænke meget over, hvor lange ture jeg gik og hvor meget belastning jeg udsatte min krop for – for ikke at have usansynligt meget ondt nogle timer eller dagen efter. Men, torsdag i forrige uge og stadigvæk fredag morgen, kunne jeg nærmest hverken gå eller stå, uden at det gjorde vanvittig ondt, nærmest som om hele bækkenet var låst, på sådan en jeg-har-ligget-meget-forkert-i-nat måde. Min læge var ikke i tvivl – bækkenløsning og hun sygemeldte mig med det samme. Reaktionen på det, var at jeg ringede grædende til min mor, fortvivlet over at det ikke var sådan jeg havde tænkt mig at starte hjemmetiden. Men nu er det jo sådan, at det styrer man ikke helt selv og eftersom at der ikke er nogle smerter der er forsvundet siden sidste fredag, tvært i mod, trods at jeg har ligget meget stille og lavet øvelser, som fysioterapeuten har bedt mig om – så er det nok ikke den forkerte beslutning. De næste uger står derfor på fysioterapi, svømmehal og afslapning, så den her smerte forhåbentlig forsvinder sammen med lillesøsters ankomst. Kroniske smerter i bækkenet er ikke noget jeg har lyst til at prøve og vil derfor gøre alt, for at undgå lige præcis dét.

Nå, men jeg havde jo skrevet et lille indlæg omkring barsel, inden alt det ovenstående startede og det skal i alligevel ikke snydes for – tænker bare i skal have in mente at der er sket lidt ændringer siden 🙂

***

Så er det lige om lidt, at min barsel starter og jeg glæder mig. Jeg føler mig tung, træt og klar.
Det at være på barsel, er jo ikke kun lutter og lagkage – det er også benhårdt ! Selvfølgelig mere for nogle end andre, alt efter hvordan ens baby er. Men jeg vil mene, at de fleste nok kommer igennem de perioder der byder på nul søvn og skrigende baby.
Trods ventende søvnmangel og zombietilstand, så glæder jeg mig helt vildt. De varme nætter tyvstjæler min søvn og derfor glæder jeg mig til, at jeg kan smide mig på sofaen, når jeg er træt i løbet af dagen og smide tøjet når hedeturerne er på sit højeste. Derudover er jeg øm, specielt meget i mit bækken – så jeg vralter og føler mig som en flodhest. Det er én af grundene til, at jeg glæder mig virkelig meget efterhånden.

Jeg glæder mig også, fordi det giver mulighed for at være mere sammen med Luca. Vi vil ikke kører ham ud af hans faste rutiner, men det bliver dejligt at kunne give ham nogle korte dage og have lidt alene tid med ham, inden lillesøster melder sin ankomst.

Det bliver også dejligt, at komme i gang med at bygge rede. Faktisk er vi allerede startet lidt, bl.a. med at hænge slyngevuggen op, fordi vi var nødt til at se om den kunne være der – og så har vi faktisk valgt ikke at pille den ned igen – for det er altså lidt hyggeligt at den er der. Den gør det hele lidt mere virkeligt og beviser, at der altså lige om lidt kommer en baby. Nøj, hvor jeg glæder mig til at hun ligger dér – i sin vugge, mens man bare stirre på hende og ikke mindst nyder hende til fulde. Duften af baby – vores baby.
Jeg har også vasket babytøj, i takt med at det har passet i farverne. Men jeg glæder mig til, at gøre de sidste ting klar, uden at føle, at jeg er for tidligt på den. Puslebordet skal gøres klar og de sidste småting skal købes og hænges op, så det bliver rigtig hyggeligt og lidt piget i alt hendes storebrors drengede verden. Jeg indrømmer gerne, at jeg synes det er lidt sjovt, at få lov til at lave indkøb i rosa farvet og med print af luftballoner og svaner – hvor under første graviditet var det blåt og med elefanter og ugler. Det havde helt sikkert været billigere, hvis det var en dreng vi ventede – og det kunne helt sikkert også være gjort billigere med andre valg end dem vi har taget, men når man nu har muligheden, så er det fedt at kunne købe det vi har haft lyst til. Meget er til gengæld fundet på Reshopper og DBA – andre ting er købt fra ny, oftest fordi jeg ikke synes det har kunne betale sig, at købe det brugt.

Sidst men ikke mindst – så glæder jeg mig til at pakke tasken, som vi skal have med på sygehuset, når hun vælger at komme til verden. Jeg har ikke nogen forventning om, at vi skal være der længe, men man kan jo aldrig vide. Tasken behøver dog nok ikke, at være så stor som første gang. I tilfælde af, at vi skal blive, må Henrik køre hjem og pakke nogle flere ting.
Åh, det bliver så spændende. Jeg indrømmer gerne at tanken om fødsel er lidt skræmmende – heldigvis har jeg fortrængt smerten meget, men jeg kan jo godt huske at det ikke er rart og at det gør ondt ad pokkers til. Til gengæld, når babyen så er ude og alt smerten bare forsvinder – så er det slut og så er man mor… til et vidunder mere. Det er helt vildt – at efter så meget smerte, så forsvinder det hele bare på ingen tid. Ømhed osv. kommer selvfølgelig efterfølgende – men det registrere man først senere og det føles som ingenting, efter sådan en omgang presseveer.

Så.. jeg glæder mig til, at fødslen er overstået og vi står med vores lillesøster i armene.

Xx Camilla