2018 - velkommen !

Hylden blomstrer

Lysten ramte mig.
Ikke kun til at plukke hyldeblomster til saft og sirup – men også til at dele det her på domænet. Lyst til at skrive og dele.

3bb5dfa3-e48c-443a-bd8d-842567a36be1-2

Hylden blomstrer – hvilket er meget tydeligt her hvor vi bor. Store træer blomstrer hvidt og små blomster drysser ned, når vinden blæser i træerne. Det ser så fint ud. Men ikke nok med at det er pænt, så har jeg også i år erfaret mig, at det er virkelig nemt (sådan overdrevet nemt) at lave f.eks. hyldeblomstsaft og hyldeblomstsirup. Og så smager det fantastisk.

Hyldeblomstsaften er med citron og ingefær. Lige nu står den og trækker i køleskabet og bagefter kommer den i små søde forme og på frys. Dette gør det ekstra nemt, at putte dem i et glas koldt vand, dansk vand eller hvidvin, en varm juni dag. Mmm.

OPSKRIFT

200 g hyldeblomster

700 g rørsukker

3 øko. citroner

2,5 spsk. citronsyre

50 g ingefær (kan undlades)

1,5 l vand

Skær stilken af hyldeblomsterne og bank dem af for de værste smådyr. Blomsterne behøver ikke at blive vasket. Kom dem i en skål sammen med skrællen og saften fra to citroner. Den sidste citron skæres i skriver og kommes i. Ingefæren skrælles og skæres i tynde skiver og kommes i blandingen.

I en gryde sættes vandet i kog, når det bobler tages det af varmen og sukkeret og citronsyren kommes i. Rør rundt indtil sukkeret er opløst og bland herefter hyldeblomstblandingen i. Sæt låg på gryden og stil den i køleskabet i nogle dage.

Efter et par dage (hvis man har tålmodighed, så lad det bare stå 3-5 dage), hvor saften har fået lov til at trække godt, skal blandingen sigtes. Jeg tager først det værste med en si og bagefter sigter jeg det igennem et rent klæde. Herefter kommer jeg saften i små fine fryse forme, så saften holder sig længere og nemt kan kommes i et glas forfriskende her i sommer.

620d0fdf-658d-4495-9868-b021b95beeec-2 5a2891da-640c-4c8e-b356-bae0794a165b-2

Velkommen juni, Xx Camilla

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

2018 - velkommen !