Liv indeni

Jeg skrev i mit farvel februar indlæg, at vi var blevet præsenteret for kønnet, af det lille menneske der vokser indeni mig – en lille piiiige. Selvfølgelig var vi fuldstændig ligeglade med hvad vi ville blive beriget med, men når det nu skal være, så er det da spændende at få en af hver.

Og dyrt også, men det er svært at brokke sig over at have en undskyldning for at shoppe ekstra. Til gengæld sparer man lidt penge ved at være 2. gangs forældre og derved at der er lidt færre fejlkøb – det er i hvert fald den undskyldning jeg bruger.

Faktisk har jeg allerede kunne mærke hende. Små spark på alle tider af døgnet, de seneste 2 uger – stadigvæk så små, at jeg er den eneste der kan mærke dem, men manden ligger alligevel ihærdigt en hånd på maven hver gang chancen byder sig. Mindste manden venter også spændt på at kunne mærke hende. Han synes dog at hun sover meget, men er alligevel lidt interesseret i babymaven. Hun skal hedde Paila siger han – hvilket aldrig er et navn jeg har hørt før og heller ej synes om, så det skal hun ikke – men bare det at han har gjort sig tanken, er meget sød.

Apropos navne svinger vi mellem to, så heldigvis er vi enige – vi kan bare ikke vælge. Vi har fundet to navne som falder i god jord sammen med Luca-kategorien, da jeg mener der er flere kategorier inden for navne. Min mand synes det er åndssvagt og kan ikke helt følge min kategori fordeling og synes også at det er tosset at de skal passe sammen, altså Luca og babynavnet, men har alligevel overgivet sig lidt til ideen.

Jeg glæder mig til, at vi alle sammen kan mærke hende og også til 20. ugers scanninger som venter os, om et par uger. Det er altid dejligt at få bekræftet at alt er okay (:

Xx, Camilla