Gravid part 1 – step by step

Jeg kan fortælle at lykken ikke er mindre anden gang man er gravid, i forhold til første gang, og næsten tvært i mod. Denne gang er jeg langt mere bevidst om, hvilken kærlighed der kommer ud af det og de 9 mdr. føles for mig endnu længere end første gang, fordi jeg ikke er skræmt på den uvidende måde – men til gengæld er jeg helt klar.

Jeg har dog læst flere steder, at man som anden gangs gravid måske går mindre op i hvor langt man er henne, fordi man bliver distraheret af andre ting, end første gang – mm, og jeg er nok ikke så opdateret på den præcise dag, ligesom jeg var første gang, altså 18+X, men jeg er ikke i tvivl om hvilken uge jeg er i. Det har jeg helt styr på.

Til gengæld, da det hele startede eller inden det startede, da vi prøvede – var jeg langt mere bevidst om hvor meget jeg gerne ville være gravid igen. Jeg gik helt amok med de der tests, i takt med at jeg nærmede mig min forventede menstruations dato. Både fra det ene og det andet mærke og jeg indrømmer gerne, at vi i november måned brugte rimelig mange penge på tests – og det lyder måske dumt, for selvom de alle var negative, så kunne jeg mærke der skete noget med min krop. Jeg prøvede ofte at tale mig selv ned, fordi det sikkert bare var indbildning – men det holdte mig ikke tilbage for liiiige at tage en test mere eller to.

En morgen, søndag morgen d. 27. november helt præcis, skulle jeg i bad, som jeg plejer og sneg lige en test med – for der var ingen grund til, at Henrik skulle belemres med min nyopstået test-fetish, før der var mere end bare en enkelt streg – men og sørme så.. Der mens jeg står med allermest sæbe i håret og tager testen ned fra hylden, så kan man liiiige ane den mest svage blå streg og man kan jo ikke være svagt gravid, kan man vel? Mig åbne døren og have fat i Henrik, med sæbe halvt i øjnene og spørger hvad han kan se. Han stod længe, først med et smil, som blev til et lidt mere usikkert smil og så til et smil igen – ”jamen hvad så?”, JA HVAD SÅ, SGU? Vi skal have flere tests, hele Amagers beholdning helst – og de var også positive, også de næste kommende 3 dage, hvor jeg endnu ikke helt havde sluppet min fetish – men og så var jeg også overbevist… og lykkelig, og meget glad – det var vi begge.

Det er vi selvfølgelig stadigvæk, meget – og vi føler os enormt heldige og privilegeret.

Der gik ikke mange dage før den nye nyhed og den glade følelse i kroppen, blev ledsaget af kvalme, ubehag og migræneanfald. Helt frem til uge 15, var de 3 ting min trofaste følgesvend. Migræneanfald to til fire gange om ugen og massiv kvalme fra morgen til sen aften og kraftigere, i selskab med ubehag og ondt i maven, efter døgnets faste måltider – dermed minimal indtagelse af mad.Det betyder også at jeg indtil videre har taget et enkelt kilo på, som er kommet siden uge 15, hvor jeg ikke har haft nogle gener overhovedet (7-9-13). Det er virkelig skønt og nu kan graviditeten, den voksende mave og de små daglige puf, virkelig nydes.

Og ang. kiloene, så skal jeg nok få taget revanche, det er jeg sikker på (:.

I morgen skal vi til første jordermoderbesøg, hvilket jeg glæder mig til, eller det gør vi, for min dejlige mand tager med. Rigtig god onsdag aften x