Gravid part 5 – step by step

Nu er der styr på hvor vi skal føde og hvilket hospital vi er tilknyttet under graviditeten, nemlig Riget, som jeg skrev om i gravid part 4. Første ting vi efterfølgende skulle møde op til, og også det første på Riget, efter mit lidt sorgmodige farvel til Hvidovre, var det første jordemoderbesøg. Og som jeg har skrevet tidligere, så var det en ovenud god oplevelse. Bodil var cool. Bodil min jordemoder.

Min første fødsel var ikke helt uden komplikationer og som jeg fortalte hende – så jeg ikke bange for at føde igen, men jeg er bekymret for hvad det kan have af konsekvenser efterfølgende.
Luca vejede nemlig ikke mindre end 4775g. da han kom til verden og det satte sine spor. Jeg bristede 3 grader ud af 4 – hvilket selvfølgelig gjorde pænt nas, men som uvidende førstegangsfødende, gik jeg ud fra at det var en del af gamet, for at få et af de der vidundere. Jeg vidste jo godt, at det ikke var en dans på roser, at få de der hoveder ud – og han var så absolut også det hele værd.
Men, jeg mistede meget blod, meget hurtigt og røg derfor nogle timer på operationsbordet efterfølgende. Her fik jeg en helvedsmasse sting og fyldt op med gage, som apropos heller ikke rart at få ud igen. Den kommende tid efter, kunne jeg ikke stå op, uden det mærkes som om alt indeni mig var på vej ud. Det havde jeg sgu ikke fået nogen information om, at fødslen faktisk ikke var det værste i det her, at skabe et nyt liv.

Men jeg gør det igen – så så slemt er det jo tydeligvis ikke alligevel. Måske hjernen har glemt det værste, her 3 år efter, hvilket nok er meget klogt.
Men min frygt ligger nu i – at hele understellet kunne reddes første gang, men ville det også kunne det anden gang? I tilfælde af, at det skulle ske igen? Altså at jeg går i stykker undervejs.

Den bekymring kunne min søde jordemoder Bodil sagtens forstå – og har derfor straks fået sat et møde op med en speciallæge indenfor lige præcis dét område, så vi kan få lukket ned for de bekymringer allerede nu og inden vi kommer for tæt på fødslen.

Yas – én bekymring mindre (forhåbentligt) – tjek.

Min eneste ellers bekymring, udover det, er tanken om, at det kan komme til at gå meget hurtigt anden gang, i forhold til første gang. Og første gang tog det 13 timer, så det er jo absolut ikke voldsomt. Jeg er bare så bange for at føde hjemme eller i bilen 🙂 men den spædnning, må vi tage til den tid.

Det næste der venter forude, er MD scanning i uge 21 og det er en vigtig milepæl, som bliver dejligt at få passeret. Sidste scanning, så den skal også nydes, men helst bare vel overstået.

Her et dejligt minde, af førstefødte, 5 dage efter at han var kommet til verden. Han var en stor dreng

X Camilla