Gravid part 3 – step by step

I denne uge skal vi til 20 ugers scanning, endnu en milepæl i graviditeten, som man gerne vil passere med gode svar. Vi er derfor rigtig spændte og jeg vil heller ikke ligge skjul på, at jeg ikke kan undgå at være lidt nervøs – men med positive tanker, skal vi nok komme godt igennem den scanning.

I min fortælling om graviditeten er vi kommet til tiden, hvor vi var til kønsscanning – læs med nedenfor 🙂 og rigtig god søndag.

x Camilla

Uge 19

Gravid part 2 – step by step

Jeg indrømmer blankt at jeg er helt vildt nysgerrig – så tanken om, at skulle vente graviditeten ud, for at få at vide hvilket køn vores kommende baby er, ligger helt fjernt. Bare det at skulle vente til uge 20, føles som en evighed. Så vi er typerne der gerne betaler for en kønsscanning og helst præcis på dagen hvor det er muligt fra – og min kære mand er heldigvis enig. Allerede en uge efter nakkefoldsscanningen tog vi derfor til kønsscanning og fik at vide, som jeg allerede har nævnt op til flere gange, at det er en lille pige, som bobler rundt i min mave. Faktisk kunne vi bare have lyttet til Luca, for det havde han sagt hele ugen op til, at det altså var en pige. Det ville have været så cool hvis han havde sagt “hvad sagde jeg”, da vi fortalte ham om lillesøster – men den sætning kender han ikke endnu (hvilket i andre henseende formentlig er godt nok :)).

Allerede samme uge, i weekenden, da vi var hos mine forældre, følte jeg at jeg kunne mærke små bobler. Det fortsatte nogen tid, hvis jeg liiige lå på den rigtige måde og slappede af og sådan fortsatte det et par uger – indtil jeg så mærkede rigtig liv. I løbet af uge 16, sad jeg en dag stille i sofaen og tog en lille velfortjent slapper, da jeg så mærkede et rigtigt lille puf, og faktisk flere gange. Åh baby, dig derinde, du skal vide – at det bare er den dejligste og mest afhængigheds-dannende følelse. Jeg er lykkelig for at du sådan “møffer” rundt derinde.

Efter uge 15 forsvandt de værste graviditetsgener også og pludselig kunne jeg vågne om morgenen og have det godt. Jeg kunne spise min morgenmad uden at være bange for den kom retur og ikke mindst, skulle jeg ikke frygte et migræneanfald der kom snigende i løbet af dagen. Det var skønt – en lettelse og fantastisk, endelig at kunne nyde dagene sådan rigtigt rigtigt som gravid.

Jeg er yderst taknemmlig, helt ud i fingre og tåspidser.