Gravid part 7 – step by step | Graviditet

Siden 20 ugers scanningen, som jeg skrev om sidst, er det hele gået ret stærkt. Faktisk er det på nuværende tidspunkt 14 uger siden og jeg kan ikke rigtig forstå hvor tiden er blevet af. Til gengæld tænkte jeg, at det var tid til en lille update i forløbet af graviditeten.

Som tidligere nævnt, var første fødsel ikke helt uden komplikationer og da min jordemoder hørte om mit første forløb, satte hun en tid op med en speciallæge. Både så vi kan finde ud af hvad der skal ske, for ud det skal hun jo på et tidspunkt – men mest af alt, for forhåbentligt at fjerne de fleste af mine bekymringer, før nummer to fødsel.

Samtalen med speciallægen klarede jeg på egen hånd, hvis jeg havde ønsket Henrik ved min side, var han taget med uden nogen form for spørgsmål, men der er andre samtaler, jeg hellere vil have han prioritere og tager fri for at deltage i.
Henrik kan alligevel ikke tale med om første fødsel – så han ville alligevel ikke kunne bidrage med det store. Samtalen foregik sammen med lægen og en studerende og gik som forventet, helt smertefrit. Hun spurgte ind til hele forløbet og kunne fortælle mig, at jeg ikke er ”dårligere” stillet i forhold til en førstegangsfødende, hvilket var rart at få bekræftet. Det betyder også, at jeg ikke er nødsaget til et kejsersnit – hvilket var en endnu bedre nyhed.

Til gengæld ! – vil hun ikke anbefale, at jeg føder en baby der er ligeså stor som Luca. 4775 gram er lige i overkanten og i hvert fald to gange. Min krop har jo bevist, at det godt kan lade sig gøre – men faktum er, at det ikke er så sundt for kroppen. Derfor besluttede vi i fællesskab, at det er vigtigt at følge hendes vægt den sidste tid, i graviditeten. Det betyder, at vi skal til en vægtscanning i uge 34 (dvs. i morgen), og så igen nogle uger efter, for at se, om hun laver en slutspurt i form af et stort vægtspring. Hvis det er tilfældet, kan det ske, at de sætter mig i gang før og hvis hun vokser som hun skal, uden det er for meget, så kommer tingende bare til at gå sin gang.

Det giver mig en kæmpe tryghed, at vide, at chancen for, at jeg skal bringe endnu en kæmpe baby til verden, er minimal. Ikke fordi, selvfølgelig gjorde man det, hvis det var nødvendigt – men hvis man nu kan komme udenom, er det da helt sikkert at foretrække :). Og det er ikke fordi jeg har en forventning om, at det ikke gør ondt at føde en mindre baby, for jeg er helt sikker på, at jeg ikke kan mærke forskel – men, det er mere tiden efterfølgende, jeg har en drøm om, vil blive anderledes.

Lidt influenza og sengeliggende i nogle dage, med massere af the og snot, er vist det eneste jeg kan brokke mig over.
20-ugerne har været gode og rare at gå igennem. I denne periode føler man sig stadigvæk ikke sådan kæmpe stor og nætterne er stadigvæk behagelige. Der er selvfølgelig nogle små niv de steder, der gjorde ondt til sidst i første graviditet – men ellers ingenting andet end lykke og spark i maven.