Babyshopping // Pusleplads

Gravid part 8 – step by step

Nu er det allerede 4 uger siden jeg sidst skrev en update omkring forløbet i graviditeten. Sidst jeg skrev, var efter samtale med en speciallæge, hvor vi i fællesskab besluttede at vi skal til to vægtscanninger i uge 34 og igen i uge 38 (som er i morgen), for at se om lillesøster tager et vægtspring, her tilsidst i forløbet.

Første vægtscanning i uge 34 gik så godt. For det første var det fantastisk at se hende på skærmen igen og høre hendes hjertelyd. Underligt også, fordi hun nu ikke var en lille klat mere, som man kunne se i fuld længde – men en større størrelse, som krævede en del flytning på scanneren for at kunne se dele af hende, som hovedet, et ben eller en arm. Umiddelbart lå hun og gav os fingeren, så måske vi vækkede hende midt i en lur 😀 – et godt sovehjerte som sin mor måske.

Ud fra ca. målingerne osv. ramte hun en vægt, som fuldstændig følger hendes vægtkurve – så ud fra den scanning var der ingen alarm. Jordemoderen skønnede hende dog lidt større end gennemsnittet til sidste konsultation, for 2 uger siden, så nu må vi se hvad vægtscanningen i morgen kan fortælle os. Hvis hun har taget et ordentlig spring, kan vi risikere at de vil sætte os i gang før tid – men nu må vi se. Hvis ikke og hun stadigvæk følger sin kurve, så får det hele bare lov til at gå sin gang. Vi er spændte og glæder os.

img_2305

Min barsel skulle starte den 7/7 og det havde jeg set frem til – men 2 uger før, blev jeg sygemeldt med bækkenløsning, som jeg skrev om tidligere. Det gør stadigvæk forbandet ondt, specielt i perioder hvis jeg ikke har sørget for at tage nogle pauser i løbet af dagen – så det er jeg nødsaget til. Nætterne er lange og med mange vågne timer, hvilket betyder at en morfar er tiltrængt i løbet af dagen. Så i mellem redebygning, taskepakning og afhentning af pakker på alle mine babybestillinger, så tager jeg en slapper i dynerne, sammen med min puttemakker, katten.

Det skal så også lige siges, her 18 dage før termin, at maven er pænt tung og jeg er træt. Jeg glæder mig helt vanvittig til at have hende i mine arme, i stedet for i maven. Graviditet er hyggeligt og livsbekræftende – men den er også lang. Min behøver ikke være længere i hvert fald – jeg er klar :). Selvfølgelig kan jeg godt blive ramt lidt af åndenød når jeg lige tænker på fødslen, for den mangler også jo, og den er knap så sjov, så vidt jeg husker. MEN NÅR DEN SÅ er overstået, SÅ er det godt og vi kan komme til at nyde vores lille vidunder, som vi har lavet de sidste 9 måneder.

Xx Camilla

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Babyshopping // Pusleplads